SKÆVE BØRN LEGER BEDST

I tredjeperson for afvekslingens skyld  (og så man er helt sikker på, at det ikke bare er mig selv, der har skrevet det) 

Ane kom til verden den 25. september 1971 i Aarhus. Hun var ret skævFaktisk så skæv, at fødselslægen som det første efter fødslen sagde: "Tag det roligt, fru Lauritsen, hun skal nok rette sig ud med tiden."  Han løj.

Knap nitten år senere sprang hun ud som nysproglig student fra Marselisborg Gymnasium og landede nogenlunde blødt i egen lille lejlighed i byen. 

Det blev til ét fjumreår, hvor der blev fjumret rundt med noget seriøst arbejde allernederst i hierarkiet på henholdsvis advokatkontor og Aarhus Kunstmuseum (dengang det stadig var gult og uden forvoksede drenge i foyeren). Imens blev Ane lige så stille draget mod det lumre jazzmiljø, der gemte sig inde bag byens mest tilrøgede ruder.

Derefter fulgte nogle år, der blev fordelt – måske en anelse skævt – mellem et kunsthistoriestudie og det århusianske jazzmiljø. Det blev kun til lidt mere end et bifag på studiet, men til gengæld til en hel masse erfaring udi lumre jazzmiljøer.

Kunsthistorieflirten affødte dog en vigtig ting: I løbet af studiet skrev Ane sammen med en medstuderende en opgave om at formidle malerkunst for børn, og resultatet skulle vise sig at være egnet til egentlig bogudgivelse. Forlaget Forum antog uden tøven projektet, og i 1995 kunne Ane derfor kalde sig forfatter og i øvrigt også eks-studerende.

Knap var "Ind i maleriet" udkommet, før forlaget bad Ane oversætte en engelsk bog om malerkunst. "Magien i kunsten" udkom samme år på dansk. Derpå blev hun bestilt til at lave en undervisningsbog om arkitektur. Det blev til "Arkitektur – værd at kigge efter", der udkom i 1996.

Imens havde hun bl.a. deltidsarbejde i en lille hyggelig bogtrykkergeschæft, hvor hun først og fremmest udviste talent for at "lufte papir" (ja, der er noget at falde tilbage på) og købe wienerbrød til kaffen (også det). Det blev dog også til en ganske spæd erfaring udi at layoute lokale kirkeblade på en af de her nymodens computere. Siden er det gået ned ad bakke for kirkerne.

På jazzfronten var hun forlængst blevet indlemmet i miljøet og havde det som blommen i æg. En temmelig ung blomme omgivet af ret gammel viden og en hel del kalk. 

Nåmen, hun kunne jo ikke blive hængende i Aarhus, så hun vinkede farvel til hjembyen og stambordet på "Jazzbar Bent J." og fandt sit nye hjem på Østerbro i hovedstaden. Nu skulle hun nemlig ind på Danmarks Designskole og være illustrator – ligesom sin mor. Okay, det skulle hun så ikke alligevel, for hun kom ikke igennem nåleøjet. Til gengæld kom hun ret let ind på de københavnske jazzspillesteder. Og så var den jo gal igen!

Det hjalp (også) på humøret, at hun kort efter sin ankomst til Kbh fik deltidsansættelse ved Storm P. Museet på Frederiksberg. Det skulle vist bare have været midlertidigt, men endte med at vare 9 år. Og når hun nu var der, kunne hun jo passende udgive en bog om Storm P. for børn: "Storm P. -­ indenfor og udenfor" (Forum 1998) og efterfølgende lave en udstilling om samme hos Jyllandsposten på Kgs. Nytorv.

Og så var der musikken. Pludselig sad hun i bestyrelsen for Ben Webster Fonden med nogle høje og skægge og skæggede herrer m/k – og rendte i øvrigt jublende rundt blandt jazzfolket og drak fadøl og lyttede til musik og dårlige vittigheder og halvsande anekdoter og lærte sig at scatte lange, umulige saxofonsoloer for sin egen fornøjelses skyld.

På forunderlig vis lykkedes det hende alligevel at holde sig ædru længe nok til at skrive nogle flere børnebøgerDet blev til "Ferie med gys" (Gyldendal 2000), "Da mor og far blev skilt" (Klematis 2000), "Da Mikkel fik en ny familie" (Klematis 2001), "Sylfeden - et balleteventyr" (Halfdan 2001), "Vild med Julie" (Alinea 2003) og "Sig ja, Julie" (Alinea 2005).

Bortset fra de sidste to titler står der i øvrigt Ane Brahm Lauritsen på dem, for det hed hun nu engang. Dengang.

forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte storm p sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

Da det lakkede mod enden af årtusindet, dukkede der en dejlig trommeslager op i Anes liv, og ham skulle hun da giftes med. Det blev hun den 17. maj 2002 i Frederiksberg Kirke, som aldrig før havde lagt orgel til "Ain't Misbehavin'", spillet af en jazzmusiker vel at mærke (det lød skidegodt). Johannes Møllehave knævrede, Puccini flød fra galleriet, Storm P. var med på sidelinjen, kagen var et trommesæt, kjolen var bekymrende kort, talerne var tilpas lange og geniale (Ane holdt ikke nogen), der var god mad, alvor, spas og jazz. Og det er aldrig rigtig holdt op.

Der gik altså nogle år med at skrive lidt bøger og dyrke jazz og arbejde for Storm P. Men i 2004 måtte hr. P vige pladsen for hr. Riel. Ane begyndte at påtage sig mere og mere arbejde for sin travle musikermand og udviklede efterhånden arme nok til at kunne kalde sig blæksprutteEller P.A. hvis det skulle lyde lidt smart.

Og så gik tiden med dét! Det blev til adskillige år faktisk, hvor børnebogsforfatteren efterhånden gled helt ud af systemet. Til gengæld var der i mellemtiden flyttet en stor hund ind i husstanden, og så var det pludselig blevet tid til at flytte permanent til Liseleje.

Ved siden af blæksprutteriet og landlivet hyggede Ane sig med at afprøve forskellige tvivlsomme talenter udi bl.a. musikmageri. Der blev endvidere genopdaget nogle gamle rockhelte (det skal jo ikke være jazz altsammen), flyttet nogle personlige grænser og måske ikke mindst strakt ud på facebook i ordspil og dårlige vittigheder.

Men så kom hun til at skrive en roman Der var et forlag, som udgav den, og folk, som læste den, og sågar nogle, der gav den en debutantpris – og det hele føltes pludselig så rigtigt!

To år senere nedkom Ane med endnu en roman. Harpiks, hedder den. En skæv sag om skrammel og kærlighed. Og gudhjælpemig om den ikke også vandt priser og blev overstrøet med stjerner. Vildt nok, synes forfatterinden.  

Nu arbejdes det ihærdigt på den tredje. Der er blevet hittet på og skrevet og skrottet i en uendelighed. Men pludselig er den der!

forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte sangtekster storm p børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

Skrev pressen ikke, at den var morsom?

Anes debut som voksenforfatter,  romanen "Slagteren i Liseleje", udkom på forlaget Tiderne Skifter i september 2013. Bogen blev kåret af Det Danske Kriminalakademi som årets bedste danske krimi/spændingsdebutLæs mere om bogen HER

Hendes anden roman "Harpiks" udkom på forlaget Tiderne Skifter i oktober 2015. Den er blevet modtaget med fremragende anmeldelser og kåret som Årets bedste danske spændingsroman (Harald Mogensen-prisen), foruden den vandt 2. pladsen ved DR Romanprisen 2016.

Senest har Ane vundet den store nordiske krimipris, GLASNØGLEN 2016, for Harpiks, som dermed er kåret som Nordens bedste spændingsroman. Læs mere om "Harpiks" HER

Og for nu at blive hængende lidt i pralerierne (godt, at det ikke er hende selv, der har skrevet det her!) så modtog Ane også Kulturminister Niels Mathiassens Mindelegat aka Niels-prisen 2016.

Og en 2. præmie i jitterbug i 1982.

Bemærk!

Biografi samt pressefotos,

bogforsider og anmeldercitater

kan hentes her: 

Presse / bio  / fotos / download

forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman krimi krimipris debutantpris anmeldelse anmeldelser boganmeldelse brahm lauritsen alex jazz omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

No fool, no fun!

Enhver begyndelse er svær, ikke mindst når det handler om eyeliner.

forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

Som regel sulten

Sære søstre

Med en lille kunstnerisk fjer på

forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager jazz tekster digte sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

Ung med en gammel jazzhelt

En anden gammel jazzhelt

forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

Legenden og lillemor

Storsnudede skovvæsener

Stadig skæv