ODE TIL NATTENS FAUNA  (på badeværelset)

 

 

 

Kære sølvkræ

Jeg gør dig intet

Nu har du rendt rundt på mit badeværelsesgulv

i 300 millioner år

med din unge kone

mens jeg har kigget på

fra mit hvide sæde

Meget, meget hurtige er I

og så fine i jeres

sølvtøj

Pist væk og pist til stede

Små dinosauerer

på varme fliser

Gamle fisk

på lave ben

Overlev, gør!

Overlev

 

Kære jagtedderkop

Smuk er du som altid

Du er flyttet over i det andet hjørne af loftet?

Holder du øje med fluen

eller hvad den nu er

Jeg skal nok lade være med at sige noget

det styrer I selv

Men pas nu på Pholcus phalangioides

mejeredderkoppen

Den tyndbenede, den grusomme

der dukker op ud af intet

overalt i huset

også her

Den med det flagrende spind

og giften

der slagter jer allesammen

og efterlader massegrave under kommoderne

af bænkebidere

og sådan nogle som dig

Måske kan jeg godt finde ud af

at slå den ihjel

hvis jeg kan se den

for tynde ben

Måske

 

Kære flue

eller hvad du nu er

Du lever livet farligt deroppe

Jeg kunne aldrig tage dit liv

det klarer du selv

Hvor har du været i dag mon?

Og levede du overhovedet i går?

Er du den fødte flue

der dør lige om lidt

i din alderdom

nu hvor døgnet går på hæld?

Eller bliver du ædt

af en smuk lycosidae

i dit efterår

 

Kære løjerlige du

som ligner et kors

der har slået sig ned på en badeværelsesvæg

ved siden af håndklædestangen

Hvem er du mon?

Du kommer to uger om året

og sidder

helt stille

Og så er du væk

Faret til himmels monstro?

Du ser fredelig ud

venlig ligefrem

Jeg gør dig intet

Kom igen næste år

Med dine krucifikse ideer

 

Kære myg

Åh, du glubske myg, der sætter dig til bords ved mine lemmer

hver eneste nat

Suger mit blod, tænder min kløe

holder mig vågen med neonhvide toner tæt ved mit øre

Nu sidder du dér

over toiletrullen

Lige til at mase

eller klaske mellem hænderne når du letter

Men jeg kan ikke

Mine håndflader standser i luften

lige inden de når dig

som to magneter der støder sig fra hinanden

Hvorfor?

Du vil jo æde mig om lidt

Kan du ikke lade dig fortære

af ham den sorte laban deroppe i hjørnet

så jeg slipper

Tak

 

Kære spradebasse

inde i spejlet

Nu skal vi i seng

og lade de andre leve i natten

Måske

 

 

 

 

 


Tilbage til Kuriøst