LIDT OM ALT MULIGT


... og umuligt 

Lidt om at gå med jazzen bar

En avisartikel fra dengang jeg hed noget andet til efternavn og hang ud på "Jazzbar Bent J." i Århus. Sådan cirka dagligt. Og ved stambordet. Mærkeligt at jeg aldrig fik gjort det universitetsstudium færdigt.

Som det fremgår af artiklen, var jeg en ret romantisk og alvorlig ung dame, som holdt temmelig meget af jazz. Jeg tog muuuligvis også mig selv en anelse højtideligt! 

jazz ane riel artikel jack lind bent hesselmann duke ellington jazz bent j alex forfatter børnebogsforfatter aarhus brahm lauritsen forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

 

Gæst i  JAZZ & CO på P8 Jazz

sendt den 15. januar 2017

LYT HER 

 

Jeg læste måske nok en del tegneserier som barn

Min mor, Mette Brahm Lauritsen, er en garvet børnebogsillustrator – og i tidernes morgen tegnede hun også for avisen ind imellem. Her er jeg blevet foreviget i hendes streg på en helside i Jyllandsposten. 

ane riel mette brahm lauritsen barn tegneserier jyllandsposten jp aneriel.dk illustrationer

Lidt om musikalske udskejelser (det her er altså pinligt!)

Ja-ja, jeg forsøger jo at LIGNE en rigtig tromme-slager! Sandheden er, at jeg godt kan spille en lille smule trommer, men så heller ikke mere. 

En god trommeslagerven, salige Svend-Erik Nørregaard, lærte mig at holde på stikkerne i slutningen af 90'erne. Og ham, jeg bor sammen med, har også vist mig lidt i tidens løb. 

Alex og jeg har i det hele taget en tendens til at kommunikere i rytmik med hinanden i løbet af dagen, altså reagere på de rytmer, vi spiller og hører alle vegne ... okay, lang historie. Men det er hyggeligt!

Det der med at øve har jeg ikke været så god til. Det er for hyggens skyld, hvis jeg spiller lidt. Og MEGET privat. Helst whiskers.  

Nu jeg er ved bekendelserne: Jeg kan også spille lidt klaver (ssssh). I min barndom fik jeg klassisk klaverundervisning, men jeg blev aldrig stiv til det med noderne. Til gengæld yndede jeg at sidde og komponere små melodier for mig selv. Det blev en slags meditation for mig og er sådan set fortsat op igennem mit voksenliv, eftersom mine bedsteforældres lille pianette er flyttet med mig. Ind imellem skrev jeg også tekster til musikken. Så sad jeg der og sang forsigtigt for mig selv, når jeg var sikker på, at jeg var helt alene hjemme!

I tidens løb er det blevet til et hav af melodier og sange. Desværre har jeg stort set glemt det hele igen, da jeg i dag kun spiller sjældent og i øvrigt har alt andet end klæbehjerne.

Lidt musik fra min hånd er dog blevet foreviget! For nogle år siden kom jeg nemlig i besiddelse af et keyboard, en mikrofon og et musikredigerings-program, som jeg lige skulle lege lidt med. Det lykkedes mig at få stykket nogle demo-numre sammen – på et lallende amatørplan altså, for jeg er bestemt ikke nogen særlig god sanger eller musiker. Faktisk aner jeg ikke, hvad jeg foretager mig. Musikredigering ved jeg heller intet om, så jeg prøvede mig bare lidt frem, for jeg var skisme da alt for genert til at spørge nogle kyndige om hjælp.
 
Der er ingen hjælp at hente hos Alex omkring det tekniske. Til gengæld er han fantastisk til at lytte på skidtet bagefter og sige, om noget lyder godt eller ej - og hvad der er galt! 
 
Nå, men jeg fik altså strikket en del numre sammen, tog en meget dyb indånding og lagde nogle af dem op på Myspace. 
Dét var dæleme grænseoverskridende!

Politiken (den 15. december 2013):

ane riel forfatter politiken boghandlere facebook slagteren i liseleje bøger krimi bog

Politiken (den 8. november 2014):

ane riel forfatter politiken boghandlere facebook slagteren i liseleje bøger krimi bog

Ugebladet Søndag (efterår 2013):

ane riel forfatter politiken boghandlere facebook slagteren i liseleje bøger krimi bog alex trommeslager

 

Alex var blevet omtalt som et "nærmest forbryderisk talent" i en avisartikel.

 

 

 

 

Lidt om en jazzhelt

Indimellem er man så heldig, at man får lov at møde sine allerstørste helte "in person". Den ære overgik mig bl.a. med Harry "Sweets" Edison, hvis trompetspil jeg faldt pladask for som noget af det første, da jeg for alvor dykkede ned i jazzen.

Den sprøde lyd ... enkeltheden ... timingen!

Egentlig havde jeg slet ikke drømt om, at jeg ville få mulighed for at opleve denne aldrende mand på en scene, men det lykkedes alligevel, da han besøgte Cirkusbygningen med "Lionel Hampton's Golden Men of Jazz" engang i første halvdel af 1990erne. Jeg sad på forreste række og tudede, for de var der jo allesammen - alle dem, jeg beundrede vildt, men aldrig havde troet, jeg nogensinde skulle se. I dag må hele flokken vist også være draget til det evige jazzmarker ... den ultimative swingerklub!

Nå, men efter at jeg (efterfølgende) hele to gange var futtet fra min lille studenterhybel i Århus til København for at høre en koncert med "Sweets" blot for at konstatere, at han havde aflyst i sidste øjeblik, tænkte jeg, at jeg nok aldrig fik ham at se og høre mere. MEN, oh jubel, så fik Jesper Thilos Quintet pludselig lokket ham med som gæst på en lille turne, og jeg fik lov at slutte mig til selskabet. Det var stort at høre lige præcis dét trut og sludre med manden bag det! Han var jo jazzhistorie i sig selv.

Han inviterede sågar sangerinden Ann Farholt og mig på hyggelig middag på D'Angleterre en aften. Jamen, hvor lykkelig har man lige lov at være. 

Heldigvis havde Alex året forinden fået opfyldt en livslang drøm og indspillet en cd med Sweets: "DSB Kino" (1998). Den indspilning skulle vise sig at være den sidste i Harry Edisons produktion, som vi jo gudskelov kan glæde os over til evig tid! 

 

Harry Sweets Edison døde i 1999, 83 år gammel. Jeg kan huske, at jeg modtog beskeden sammen med Alex – som i øvrigt er min allerstørste jazzhelt, hvis nogen skulle være i tvivl – på en solbeskinnet tagterrasse i Sydfrankrig. Vi kneb begge to en lille tåre. 

Lidt om naturglæde

Jeg har altid været glad for natur, skoven i særdeleshed, men betagelsen og forundringen har været stærkt tiltagende igennem de senere år, hvor jeg har haft min gang i Asserbo Plantage.

Når jeg går derude og bliver opslugt af det hele sender jeg fra tid til anden en kærlig tanke til den naturbegejstring, der udtrykkes i min barndoms yndlingsbog: "Min Familie og andre dyr" af Gerald Durrell. 

Og så takker jeg i øvrigt mine forældre, som tog mig med på jagt i Hammel skov og lærte mig at elske grantræet, edderkoppen, græsset, fuglesangen, rådyret ...

Fuglekonge

Jeg lavede i det hele taget en meget fin, synes jeg selv, Myspace-profil med alverdens oplysninger og billeder og forklaringer. Alt dét er så væk nu, fordi Myspace pludselig fik nyt design. Jeg orker ikke at sætte mig ind i det hele igen. Det eneste, der ligger der endnu, er sådan set musikken, hvis man ellers kan finde ud af at grave den frem. Og nogle billeder.
 
Man skal selvfølgelig helst forsøge at forestille sig, hvordan de ville lyde, hvis de blev leveret af rigtige musikere med rigtige instrumenter ... og ikke mine paplyde og lillebitte, bristefærdige vokal. :)
 

Jeg kan afsløre, at der er ét jazznummer og resten er en slags popting. Et af numrene har superbassisten Mads Vinding, den søde mand, efterfølgende lagt bas på, så det lugter lidt af rigtig musik. Hurra for Mads.

Som sagt er der en del flere numre end de offentliggjorte, men jeg er sgu lidt for flov over vokalen og udførelsen til at lægge alle op (selvom jeg i al beskedenhed faktisk meget godt kan lide ideerne/melodierne). NÅ, måske en anden gang! Her er de numre, jeg så alligevel vover at have hængende i cyberspace:

Do I Care Too Much (m. Mads Vinding)

The Rhythm Of Your Walk 

Cry Me A River (jazz)

The Rising Run

This World

Moonlit

Eller bare HER

Og her er en lille fjollet video, jeg lavede til et af dem:

Politiken (den 11. januar 2014):

ane riel forfatter politiken boghandlere facebook slagteren i liseleje bøger krimi bog

Ugebladet Søndag (juni 2015):

ane riel forfatter ugebladet søndag facebook tiderne skifter citat folketingsvalg sjov slagteren i liseleje harpiks roman bog  brahm lauritsen

 

Ekstremt kloge tanker op til folketingsvalget.

 

 

 

 

               

ane riel harry sweets edison jazz brahm lauritsen hotel d’angleterre

Storm P. om jazz ... og lidt om Møllehave

Jeg var ansat på Storm P. Museet på Frederiksberg fra 1995 til 2004 og var dermed under kraftig og lykkelig påvirkning af denne alsidige herre og hans måde at se og beskrive verden på. 

ane riel storm p jazz

... jeg har dog aldrig været leder af etablissementet, som det fremgår af nedenstående (gnæg). 

storm p robert storm petersen ane brahm lauritsen møllehave udstilling kgs nytorv riel

Apropos hr. Møllehave så havde vi et hyggeligt lille rendezvous i Frederiksberg Kirke tre år senere ....

ane alex riel johannes møllehave bryllup gift frederiksberg forfatter ane riel slagteren i liseleje roman debutroman anmeldelse anmeldelser boganmeldelse anbefaling omtale information karen syberg politiken bo tao michaelis jyllandsposten stjerner bog bøger anmeldt interview bogforum bogmesse video videoer alex gift trommeslager tekster digte sangtekster børnebøger brahm lauritsen bestsellser debutbog

Nej, vi er vitterlig ikke særlig høje. Og ja, det er Hugos hår.