FUGLEKONGER

 

 

Jeg er vågnet 

med en flok drømme  

et sted i min hjernebark

og jeg forsøger at gribe dem

og holde dem fanget

i det halve sekund 

jeg har til min rådighed

før de forsvinder

 

Jeg kommer til at trække vejret

drejer hovedet en smule

og de flagrer fra mig

som fuglekonger

i trækronerne 

videre

væk

og efterlader mig

stille og lille

med et glimt af noget stort